Formål

Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et kendetegn for skolen, at her har man det godt med hinanden – med andre ord så mobber vi ikke hinanden her på skolen.

 

Hvad forstår vi ved – Trivsel

Det er en meget væsentlig forudsætning for læring, og dermed et vigtigt mål for os på Søndre Skole, at alle trives og har det godt med sig selv og med andre.

For os er det vigtigt at alle skolens parter dvs. elever, forældre og medarbejdere skal føle sig værdsat. Vores udgangspunkt er, at alle gerne vil gøre deres bedste, og dette har vi for øje, når vi skal løse problemer. Derfor vælger vi altid den positive og anerkendende tilgang. Hvad går godt, og hvad kan vi gøre endnu bedre.

Det modsatte af trivsel er mistrivsel, og et kendetegn ved børn og voksne, der mistrives er netop, at de ikke er værdsat af omgivelserne. Selvom mistrivsel er mindre synligt end mobning, er det lige så vigtigt at bekæmpe.

 

Hvad forstår vi ved - Mobning

Vi tager udgangspunkt i Dan Olweus’ definition af mobning: ”En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer”
Vi taler om mobning, når drilleri er så overvældende, at man ikke kan sige fra; når man oplever gentagen/systematisk drilleri over en periode i modsætning til almindeligt drilleri, der ikke er systematisk. Mobning er kendetegnet ved, at man bevidst ønsker at skade en anden.

Mobning og mistrivsel kan naturligvis hænge sammen, men er ikke det samme.

 

Hvad forstår vi ved – Konflikter

Konflikter er uoverensstemmelser, der giver spændinger i og mellem mennesker.

En anden udlægning kan være at en konflikt er en uenighed, som ikke blev løst tidligt nok. To eller flere som ikke kan løse en uenighed kan have brug for hjælp for at uenigheden ikke bliver til konflikt. Ikke alle uenigheder fører dog til konflikter.

Et vigtigt mål med socialisering er netop at kunne respektere uenighed, og ikke lade uenigheden optrappe til konfliktniveau.

Konflikter kan optrappes og nedtrappes. Ved løsning af konflikter vælger vi løsninger, hvor alle bliver vindere, hvis det er muligt.

 

Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?

Hvad er elevernes rolle?

Mobning omhandler ikke kun ”mobberen” og den mobbede. Der er også en stor gruppe, der ser hvad der sker, men som ikke siger fra. Alle har et ansvar for at stoppe mobning. Derfor arbejder vi med kulturen i grupper som f.eks. klassevis eller evt. på årgangen.

Endvidere deltager elevrådet i skolen UVM-arbejde, hvor der arbejdes med forhold, der har betydning for elevernes trivsel.

Elevrådet inddrages ved at drøfte, hvorledes vi ønsker at have det med hinanden fx ved at indsamle ”de gode historier” om trivsel og formidle dem til klasserne. Inspireret af bl.a. disse historier drøfter klasserne løbende klasseregler.

 

Hvad er forældrenes rolle?

Det er vigtigt, at skolen over for forældrene, gør rede for de krav og forventninger, som skolen har til forældrene bl.a. i forhold til omgangen med andre børn og voksne. Her vægter vi respekt for og accept af hinanden meget højt.

Mobning er også et forældreansvar. Det er vigtigt, at man i hjemmene taler om, hvad mobning er, og hvordan det kan undgås. Forældrene har stor mulighed for positiv påvirkning.

Kontaktforældrene har en vigtig opgave i forbindelse med at fremme trivslen i samarbejde med læreren. Dette kan bl.a. ske ved uformelle kontakter og rådgivning. Kontaktforældrene medvirker til at der skabes dialog i forældregruppen om kulturen og trivslen i klassen.

Vi har et velfungerende kontaktnet både mellem forældrene og mellem skole og hjem. Det er en del af skolens kultur, at forældre kan henvende sig til hinanden, hvis børn mistrives, på samme måde som skolen henvender sig til forældrene. Dette meldes ud til alle forældre, eksempelvis i forbindelse med forældremøder.

Kontaktforældrene kan fungere som formidlere i situationer, hvor den direkte dialog mellem to parter er vanskelig

Det er vigtigt, at forældregruppen på årgangen eller i den enkelte klasse vedtager fælles regler om eksempelvis arrangementer som fremmer fællesskabet.

Det er også vigtigt at forældrene støtter børnene i at udvikle et bredt socialt netværk. På den måde bliver man ikke så sårbar, som hvis man kun har få venner.

 

Hvad er lærernes rolle?

Det ligger implicit i en lærers rolle at reagere ved den mindste antydning af mobning. Lærerne er bevidste om deres ansvar og påtager sig rollen som voksne og er forbilleder, både i forhold til faglige og sociale færdigheder. 

Lærerne har fokus på den forebyggende indsats i klasserne, og er sammen med kontaktforældrene opmærksomme på vigtigheden af fællesaktiviteternes muligheder. Det være sig fælles faglærerdage, samarbejde på tværs af klasserne, klasseture og fester, udflugter, hytteture, lejrskoler m.m.

Lærerne tager i fællesskab ansvar for omgangsformen og omgangstonen på skolen og støtter, i samarbejde med forældrene og eleverne i at udvikle værdier (jf. værdigrundlaget)

 

Hvordan og hvornår bruger vi eventuelle ressourcepersoner?

Ressourcepersoner

Ressourcepersonerne er voksne omkring eleven. Det vil først og fremmest sige lærerteamet, men dette kan suppleres med såvel AKT som skolens psykolog. Specielt AKT er grundlæggende ressourcepersoner der prioriterer det forebyggende arbejde meget højt.

AKT arbejder i forbindelse med antimobbestrategien med følgende:

• Vejlede og instruere i klassemøder.
• Lave forløb med opstart af klassemøder på alle årgange 8-10 uger.
• Forebyggende trivselsarbejde 1 time om ugen i 0. klasse.
• Underviser og instruere i assertivt sprog (girafsprog)
• Konfliktmælingsstøtte/sparring i forhold til udfordringer i frikvarterer.
• Relationsarbejde mellem elev-elev og lærer-elev. Herunder sparring og iværksætning af konkrete opgaver.
• Undervise og instruere i klasseledelse.
• Forbyggende trivelselsarbejde 1 time om ugen i 7.klasse.
• Foreslå konkrete handleplaner i forhold til trivselsarbejdet i den enkelte klasse, herunder sparring, støtte, undervisning og gennemførelse.
• Supervision og sparring til team/årgangs og LP-møder.
• Indhentning af relavant information/teori for lærere i forbindelse med sparring.

 

Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever?

Vi gennemfører årlige trivselsundersøgelser, eksempelvis ”termometret” fra DCUM. Hertil kommer elevsamtaler og samråd samt de observationer, lærerne foretager i forbindelse med såvel undervisning som pauser. Vi minder hinanden om, at en betingelse for god læring er, at eleverne trives. Denne trivsel sættes der bl.a. fokus på i forbindelse med ”Klassens tid”, der kan bruges til evaluering af ugen der gik og til indgåelse af aftaler om den kommende uge. Desuden observerer de lærere der udøver specialpædagogisk bistand i klassen, tegn på mistrivsel.

 

Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever?

Det er vigtigt at synliggøre mobning. Hvis mobning konstateres, er det lærerteamets ansvar at gribe ind. Lærerne i teamet tager hurtigst muligt en grundig samtale med de implicerede parter. Der indgås aftaler på klasseplan eller med de implicerede parter om, hvordan man her og nu kommer mobningen til livs.

Lærerteamet vurderer, på hvilken måde forældrene skal inddrages. Kontaktforældrene kan være en vigtig sparringspartner til både lærere og forældre.

Hvis ikke de planlagte tiltag virker, hentes støtte hos andre, eksempelvis ledelsen og skolepsykologen. Lærere fra AKT’en (Adfærd, Kontakt, Trivsel)kan også træde til med social træning, herunder konfliktløsning, i klassen i en kortere eller længere periode.

 

Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret?

Såfremt mobning er konstateret, er her handlinger der kan blive brugt:

• Samtale med den eller de der er blevet mobbet, med skriftligt notat af samtalen/-erne og beslutninger.
• Samtale med mobberen eller mobberne, med skriftligt notat af samtalen/-erne og beslutninger.
• Kontakt til de involverede hjem, enten telefonisk eller ved indkaldelse til møde på skolen.
• Orientering af medarbejderne
• Bortvisning af mobberen eller mobberne i en periode, såfremt der er tale om særlig grov mobning.
• AKT støtter op om klassen.

 

Evaluering

I forbindelse med teammøder og teamsamtaler evalueres antimobbestrategien løbende af lærerteam og afdelingsleder med det formål, at strategien bliver optimal og operationel.
En gang årligt bliver der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne med udvalgte spørgsmål fra DCUMs spørgeskema, hvorved der tages en temperatur på elevernes trivsel over tid.

 

Hvordan gør vi vores antimobbestrategi kendt af alle?

Antimobbestrategien kommunikeres ud til alle parter. Den skal udleveres til nye forældre på skolen, og den skal ligge som dokument på Skoleporten. Vi afholder vores miljødag i starten af skoleåret, suppleret med trivselsdag i marts, som det er foreslået af DCUM. Og så skal antimobbestrategien kunne mærkes i praksis i hverdagen.

 

Godkendt af skolebestyrelsen 17. maj 2010