Særligt for ordblinde eller elever med fonologiske vanskeligheder: Du kan blive undervist i læse-skriveteknologi (LST) primært i form af it-værktøjerne AppWriter og TxtAnalyser med henblik på at tilegne dig deres funktioner samt at lære bevidste og effektive arbejdsrutiner i brugen af dem. Målet er, at du bliver styrket i at anvende LST til dit daglige skolearbejde, samt at du bliver øvet i at udvælge og anvende den helt rigtige LST til de skriftlige afgangsprøver.
Der vil også være mulighed for at arbejde med selvvalgte træningsopgaver inden for forskellige områder i dansk, f.eks. stavning, læsning og grammatik.